Østerhåb Kirke

Kirkerummet er lyst og venligt, og bl.a. takket være den store højde og det smukke lysindfald har det en aldeles ukunstlet sakral karakter. Materialerne er enkle og renfærdige. Hvidpudset murværk og glatstøbt beton til alter, døbefont og prædikestol. Møbler og loftsbeklædning er af lyst asketræ, og de elegante lamper, der får alle til at tænke på fugle, der flyver i flok, har skærme af hvid keramik.
Bag alteret hænger John Kørners 11 meter høje maleri forestillende et træ, som ifølge kunstneren er inspireret af et stort cedertræ på Assistens Kirkegården i København. Der er kritikere, der mener, at et træ – slet og ret – er for uforpligtende som alterbillede; men det kan også med endog meget stor ret fremføres, at træer hører til de allervigtigste symboler i såvel Det gamle som Det nye Testamente, og at det utvivlsomt hænger sammen med, hvad der generelt er typisk for træer: De starter deres liv i den sorte jord og stiler op mod det lys, der har skabt dem. De er naturlige symboler for liv og liv i overflod, og ikke mindst de høje stedsegrønne cedertræer kan med deres himmelstræbende karakter i mange sammenhænge udtrykke menneskets metafysiske bestræbelser, dets stræben mod højere indsigt. I Davids Salme 92, 13-16 hedder det, at ”Den retfærdige skyder op som palmen og vokser sig stor som cedertræet fra Libanon; de er plantet i Herrens tempel, de skyder op i vor Guds forgårde. Selv i deres høje alder bærer de frugt, de er friske og grønne, så de kan forkynde, at Herren er retskaffen..” I Lukasevangeliet 23, 31 siger Jesus om sig selv på vej til korsfæstelsen: ”Gør man sådan ved det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?” Korset er et træ, og i de stærkt symbolsk ladede legenders verden er korset lavet af Livets Træ. Så et træ er ikke ”bare” et træ. Det er et stærkt tankevækkende naturfænomen og symbol, og ikke mindst som altermotiv er det særdeles associationsskabende. Kørners træ er stort og livskraftigt, og man kan næsten mærke fugl Fønix udsende sit lys bag dets grene.
Siden 2014 har Lene Bødkers glaskors på væggen t.h. for alterrummet korresponderet med Kørners træ. Det grønlige glaskors er i helt bogstavelig forstand en afstøbning af et fyrretræ, hvis strukturer med stor tydelighed er aftrykt i glasset, og således mindes kirkegængeren på en meget insisterende måde om, at Kristus blev henrettet på et trækors.
Ved kirkegårdssøen neden for bakken har Ole Videbæk i 2014 fremstillet en stentøjsskulptur kaldet ”Over floden”. Figuren, der er anbragt på en betonmur i vandkanten, gengiver en menneskelig skikkelse, der som en Ikaros styrter hovedkuls i Dødsrigets flod. Når der er vindstille, og vandet er i ro, spejles figuren i søens overflade, og nedfarten bliver til en opstigning i mødet mellem to verdener.

Tekst: Hans Jørgen Frederiksen